Begyndelse i USA

Ser man på kalenderen er det nu lidt mere end en uge siden jeg forlod Danmark. Alligevel synes det allerede nu at være en fjern fortid - noget som skete engang før livet her i Washington begyndte. Det må være en slags rejsekulder, der kan tilskrives det svimlende bombardement af indtryk og informationer, som jeg har fået del i siden jeg kom.

Jeg er relativt etableret nu. Jeg har fået et dejligt værelse for resten af måneden, et amerikansk mobilnummer +1-202-431-1770 (dyrt!) og et Smart Trip kort til de overraskende velfungerende offentlige transportmidler. Daglivareinkøb har sin egen meget sigende charme her, og der kommer sikkert et særskilt blogindlæg om dette emne, når jeg kender det bedre.

Ankomsten var interessant og en smule kaotisk. Den kassiske følelse af at være kommet ind med 4-toget, som du sikkert kender fra dig selv. Jeg har prøvet det før: Ollerup, Odense, København, Montpellier m.m. Følelsen af at begynde på noget nyt der på en gang er temporært og evigt. Hvordan er det nu lige verden hænger sammen på dette sted? Man bliver usikker og forvirret. Og opmærksom og eftertænksom. På ubestemte tidspunkter i denne delikate proces oplever man et glimt af semantik, som sætter aftryk i en selv. Det bedste ord for det er vel "erfaring". Har man mistet fodfæste for en tid, har man forberedt sig på at gøre det igen, og jeg tror de tidligere led i min kæde har forberedt mig på dette. Ollerup, Odense, København, Montpellier, Washington...?

Hvad gør man, når man ankommer allene til en ny storby? Man indlogerer sig på det lokale Youth Hostel og finder folk, der sejler i samme båd. Jeg fik således i den første weekend lejlighed til at møde nyligt uddannede Amerikanere fra provinsen, der jagter bolig og job i og omkring "The Hill" (kongressen), unge folk af alle nationaliteter på gennemrejse og en pensioneret svensk tandlæge, der at dømme ud fra Jernkorset på hans ring havde Nationalsocialistiske sympatier. Det resulterede i at jeg fik lov til at se nogle af byens utallige monumenter og museer sammen med to Argentinere og en Schweizer. Gode bekendtskaber og rejsekammerater, og det er smart at turistere med folk der er på gennemrejse og derfor har mere travlt med at få set det hele end en selv. Hvor tit giver man egentlig sig selv lejlighed til at være turist i den by, man bor i?

Mandag var første dag på ambassaden med dertil hørende "korte" introduktioner til ambassadens funktioner og arbejdsområder. Det er Kongerigets største ambassade til et andet land (bilaterale ambassade) og den dækker alt hvad en småstat kunne tænke sig at have af relationer til verdens eneste supermagt og de multilaterale organisationer der er at finde i dens hovestad. Forsvar, Kulturfremstød, Udenrigspolitik, Amerikansk Indenrigspolitik, Landbrug, Handel og Udviklingspolitik. Konsulære ting er udliciteret til Generalkonsulatet i New York, så hvis du har tabt dit pas eller er blevet bestjålet i Las Vegas så lad venligst være med at forstyrre os i Washington med dine banale problemer. Ring til generalkonsulatet i New York!

Vi er otte praktikanter i alt, der er knyttet til hvert vores område. Fire piger og fire drenge nogenlunde retfærdigt fordelt på geografi og uddannelser. Vi hænger en del ud sammen, og det føles næsten som at begynde i en ny klasse. Der er 70.000 politiske interns i byen i alt og vi har været ude at møde nogle af dem. Der er jævnligt arrangementer for praktikanter fra de europæiske ambassader, og vi har holdt et arrangement med de flinke svenskere, der blev crashet af nogle fyre fra den Spanske ambassade. Vores popularitet bliver godt hjulpet på vej af vores fire smukke lyshårede piger i truppen. Udover at udforske byens vibrerende bar- og restaurantliv har vi også været til mega sneboldskamp i byens centrum og i går lykkedes det mig for første gang at se en hel amerikansk fodboldkamp. Super Bowl, der vist nok blev vundet af dem, vi hepper på. I dag har vi fået snefri pga. den efter sigende værste snestorm siden 1922. Set fra min ydmyge udsigtspost her i DC centrum forekommer det utroligt at amerikanerne ikke kan køre i bil i en smule snevejr og alt - inklussive regeringskontorerne - skal lukke ned. Men det er da dejligt at få tid til at blogge lidt. Ellers har det været en intens start her, og det har ikke været svært at falde i søvn om aftenen. En både opmuntrende og lovende begyndelse på noget på en gang temporært og blivende.